Forelskelsen

 

I forelskelsen gennemgår vi både en fysisk og en psykisk proces. Vi oplever os selv og opleves af andre på en hel anden måde end tidligere. Pludselig får vi mere energi, oplever livsglæde, optimisme og en sundere indstilling til tilværelsen. Vi bliver lettere at være sammen med og behøver ikke mere at søge tilfredsstillelse i mad, slik, alkohol, m.v. eller bedøve os med TV. Overarbejde virker ikke så tillokkende som før, kampen om penge, prestige og magt træder i baggrunden. Livet er blevet indholdsrigt og nærværende.

Inden for psykofarmalogien har man opdaget, at det at blive forelsket, er ligesom at blive dopet. I forelskelsen producerer vi naturlige hormoner og kemiske stoffer, der fylder kroppen med følelsen af velvære. Hjernen udskiller dopamin og norepinefrin, to af kroppens mange transmitterstoffer, som medvirker til at frembringe et rosenrødt billede af tilværelsen, en hurtigere puls, forøget energi og en skærpet sansning. I denne fase, hvor vi er forelskede og helst vil være sammen hele tiden, forøger hjernen desuden produktionen af dorfiner og enkefaliner, som er naturlige bedøvelsesmidler, der forhøjer velværet og trygheden.

 

 

   
Imago Parterapi Århus · Nordre Strandvej 147, DK-8240 Risskov · tlf. +45 24476972 / +45 26718040
Udviklet af landIT